Moderne hekse, naturforbindelser og magisk praksis
28MARS
Social

Moderne hekse, naturforbindelser og magisk praksis

Arrangör SomoEventFinder

Datum

lör 28 mars

Tid

13:00 - 16:00

Plats

Kongens Bastionsvej 2, 5800, Nyborg

Pris

Se websida

Dela

Om evenemanget

Foredrag om moderne hekseri og hvordan hekse taler med naturen

Program: 
Ankomst hygge med te/kaffe og kage samt evt. spørgsmål til hekseri fra 14.00-15.00 
Foredrag mellem 15-17.00.
Projektet er støttet af Kulturregion Fyn. Fordraget er arrangeret af Nyborg Kommune og Frivillighedscenter Nyborg i samarbejde med Asta Wellejus, Die Asta Experience. 

Hvordan kan hekseri give os nærhed og forbindelse til naturen?
Afstanden mellem mennesket og naturen er blevet større. De færreste af os lever i dag af naturen og mange af os ser kun os selv som en del af naturen i fritiden, når vi vandrer eller ligger i shelter. Vi er en del af de økologiske kredsløb, og vi er dybt afhængige af naturen, vi lever af træerne og planternes ånde og de lever igen af vores udånding. I disse år oplever vi konsekvenserne af mennesket udnyttelse af naturen, såsom oversvømmelser og global opvarmning. For at se naturen som en del af os, må vi lære at forstå den. Vi kan lære det gennem naturvidenskab, men vi kan også lære at opleve og møde naturen gennem en mere intuitiv tilgang. Det kan hekseri lære os, ved en sanselig fordybelse i vores omgivelser.
Hekse findes i dag, de sanker og laver amuletter og ritualer ved årstidernes skiften, der forbinder dem med naturen. Vi skal høre om, hvordan en heks taler med træer hen over årshjulet og hvordan et jævndøgnsritual, der markerer overgangen fra vinter til forår, blev udført i februar i år i en dansk heksegruppe. Asta Wellejus, antropolog og digital instruktør, har de seneste tre år studeret danske hekse og er selv blevet praktiserende heks. Hun fortæller, hvordan heksene træner deres sanser til at kommunikere med naturen gennem at tale med træer, ved at sanke og ved at følge årstidernes rytme i deres liv. Hun kalder det at leve i ”det dybe åndedræt”. Hun tager en heksepraksis med, der kan afprøves på aftenen. Hun viser ligeledes 3 VR film, lavet i samarbejde med Kunstneren Alfio Bonanno, bosat på Langeland, samt kunsthistoriker Christian Kortegaard, chef på Museum Jorn. Filmene udforsker Bonannos værk “Insektskoven” som et menneske, en hund, en fugl og et insekt.
Før fordraget er der et afslappet åbent hekseværksted, hvor du kan komme med de spørgsmål og tanker du har til moderne hekseri. Man kan også bare komme og sidde og falde til ro og drikke te/kaffe og spise kage.Hvis du har lyst så skriv til mig på asta@dieasta.dk med dit spørgsmål på forhånd, men ellers dukker du bare op.

Der er kaffe og te og kage med i billet prisen, som er klar fra c.a. 14.00 og frem. Her kan man komme og stille spørgsmål, lande og falde til ro i rummet eller se VR film. VR film kan også ses i pauserne og efter oplægget.
Om oplægsholderen
Asta Wellejus er bachelor i antropologi og ved at tage kandidaten med speciale i moderne hekse praksis og naturforbindelser. Hun har de sidste 4 år studeret danske nordiske naturhekse og de sensoriske og neurologiske aspekter af en moderne heksepraksis. Det er den viden samt hendes egen praksis som heks, der danner baggrund for hendes oplæg. Hendes BA opgave i Antropologi på Københavns Universitet, "Det Dybe Åndedræt" handler om metoder til naturfordybelse og samhørighed. Den beskriver moderne heksepraksis som en vej til forbundethed med årstiderne og andre væsner, herunder træer. Opgaven kan udleveres i print for en kostpris på 15 kroner, skriv gerne 2 dage før hvis du ønsker at få den på dagen (asta@dieasta.dk).
Asta har en baggrund som digital instruktør og har lavet liverollespil, interaktive dokumentarer, tvserier, udstillinger og læringspil. Hun har bl.a. arbejdet sammen med Lars Von Trier, siddet i den faktuelle Emmy jury og startede Danmarks første rollepilsfirma.

Plats

Kongens Bastionsvej 2, 5800, Nyborg

Öppna i Google Maps
Biljetter